Flotte nye takkekort
Vi har lavet nye designs på takkekort og prøverne er lige kommet fra trykkeriet.
Farver og kontrast er uovertruffent. Ikke nogen fesne farver her. Vi har brugt takkekort af denne type i over 10 år, og kan skrive under på, at holdbarheden er virkelig god. Vi hører, at takkekort af denne type ofte står fremme i modtagerhjemmet i flere år efter brylluppet – vel at mærke uden at farverne falmer eller at papiret bliver blødt og falder sammen.
Her er virkelig muligheden for at sige tak med manér 🙂
Takkekort i super kvalitet
Takkekortene er trykt på tykt papir, 300 gsm. De er falset, så de er nemme at folde. Det er nemlig såkaldte foldekort i str. 13×18, og de kan stå selv.
Der er plads til flere af billederne fra jeres bryllup, sådan at I med dem kan fortælle historien om jeres dejlige dag, f.eks. 2-3 portrætter, et fra selve vielsen og måske et eller flere fra riskastet ude foran kirken/rådhuset eller hvor bilen er med.
Nem bestilling af takkekort
Vi vil gerne gøre det nemt for jer, så vi sørger for at sende jer et forslag til takkekort hurtigst muligt efter brylluppet.
Ofte bliver det godkendt af brudeparret med det samme. Andre gange skal der laves lidt småjusteringer i form af udskiftning af billeder eller tekst.
Vi har allerede lavet et forslag til teksten, som I kan bruge som inspiration. Har I brug for at få den ændret, klarer vi det.
Kan I bedst lide designet af forsiden fra design A og bagsiden fra design C, klarer vi også det.
Når designet er godkendt, sendes det direkte til jer fra trykkeriet – og der er selvfølgelig kuverter med.